Stamtavle   -   Resultater   -   Bedækningsbetingelser   -   Afkom   -   Forventet afkom   -   Foto galleri   -   Ride galleri  -  Video galleri

 

 

Wisdoms Al Ashab (Wisdom El Masran x Samarrah) Hingst

Ox 4211 / født 2005 / brunskimmel

Forv. Stgmål 156 cm / SCID fri / CA fri / OCD fri og EVA-vaccineret

Stamme: seglawieh jedranieh of ibn sudan (Bint Helwa 1887)

Blodlinjer: Hovedsageligt Spansk-Egyptisk

 

Wisdoms Al Ashab (daglig tale Ashab) er en af de sidste afkom efter den afdøde Wisdom El Masran. Denne vidunderlige hingst blev multiguldvinder, samt klassevinder og junior champion res. Hans afkom klarer sig rigtig godt på såvel udstillinger samt i ridning.

Ashabs mor er den smukke og ædle Samarrah, som også har vundet guld på flere shows.

Begge forældre kan ses på www.kastanielundarabians.dk

Wisdoms Al Ashab er en utrolig lækker unghingst. Smukt og typefuldt hoved, dejlig hals og en rigtig god, kort krop. Han er en hingst med rigtig gode lange og kraftige ben og et ekstremt dejligt temperament. Han har store elastiske og taktfaste gangarter.


Wisdoms Al Ashab vil stå til rådighed i år 2011 med naturlig bedækning samt frostsæd.

Ashabs temperament er helt i top. Han er altid nem at have med at gøre. Simpelthen en Engel… Han nyder at blive nusset om og kløet lidt. Alt i alt en meget rolig og medgørlig hingst. Ashab kommer næsten altid løbende hen til en når man kalder på ham. Det er så dejligt!
Han er dejlig og nem at arbejde med. Da han ikke var gammel nok til rytter endnu, brugte vi de første par år på at hygge os lidt med cirkustricks. Han har lært at stå på stub, hvilket han synes er mægtig sjovt. Han kan neje, hvilket han har lidt travlt med. Han kan samle en kasket op på kommando. Han er meget lærenem og nyder at træne

Wisdoms Al Ashab er påbegyndt tilridning juli 2008.

Efter tilridning er det planen at han skal have en lang voksepause.

Wisdoms Al Ashab er den 9. februar 2008 gået igennem røntgen uden anmærkninger og med stor ros af dyrlægen for gode ben.

___________________________________________________________


 

Stamtavle   -   Resultater   -   Bedækningsbetingelser   -   Afkom   -   Forventet afkom   -   Foto galleri   -   Ride galleri  -  Video galleri