Stamtavle   -   Resultater   -   Bedækningsbetingelser   -   Afkom   -   Forventet afkom   -   Foto galleri   -   Ride galleri  -  Video galleri

 

 

 

Bedækningsbetingelser ved naturlig bedækning

 

Hoppen skal ankomme uden bagsko med godkendt svaberbiopsi, samt i vaccineret stand.

 

Der ydes levende føl garanti til og med de første 48 timer efter folingen - det vil sige at hoppeejer frit kan komme med hoppen til bedækning igen, hvis hoppen kaster eller føllet dør inden for de første 48 timer.

 

Af den aftalte bedækningspris, skal halvdelen erlægges ved hoppens ankomst - den anden halvdel betales ved konstateret drægtighed, dog senest 1 september i bedækningsåret. Opstaldning betales ved afhentning af hoppen.

 

Hoppen opstaldes på ejers egen risiko og regning. Det anbefales at der betales livsforsikring på hoppen, da hingsteholder ikke kan stilles til ansvar, hvis hoppen skulle dø eller blive syg under opstaldningen.

 

Hingsteholder tilkalder dyrlæge, hvis hingsteholder skønner det nødvendigt uden ejerens samtykke- og alle regninger til sådan betales af hoppeejer. Hoppeejer vil selvfølgelig blive kontaktet hurtigst muligt.

 

Der er ikke mulighed for naturlig bedækning for hopper med føl ved siden. Her er der kun mulighed for frostsæd.

 

Priserne for opstaldning af hopper er som følgende:

 

Opstaldning i boks i perioden  1. Februar - 1. Maj 50 kr pr dag

Sommergræs  i perioden 1. Maj - 15. August 30 kr pr. dag

 

 

Bedækningsbetingelser ved brug af frysesæd

 

Hoppeejer garanterer at hoppen er sygdomsfri og at der hoppeejer bekendt ikke tidligere har været problemer med at få hoppen ifolet.

 

Af den aftalte bedækningspris, skal halvdelen erlægges umiddelbart før første sending af strå - den anden halvdel betales ved konstateret drægtighed, dog senest 1 september i bedækningsåret.

 

Der tilsendes strå til brug for 3 bedækninger. Omkostninger til forsendelse (herunder leje af container) håndtering samt returnering af container sker for hoppeejers regning.

 

Hoppeejer giver besked om, hvornår sæden ønskes tilsendt.

 

Skulle hoppen ikke være i fol efter 3 bedækninger aftales der nærmere.

Dette kan resultere i ekstraomkostninger for hoppeejer.

 

Der ydes levende føl garanti til og med de første 48 timer efter folingen - det vil sige at hoppeejer frit kan komme med hoppen til bedækning igen, hvis hoppen kaster eller føllet dør inden for de første 48 timer.

 

 

Bedækningspriser

 

OX-hopper       6.000 kr.  

Andre hopper    3.500 kr.

  

Der ydes rabat ved flere hopper.

___________________________________________________________

 

Stamtavle   -   Resultater   -   Bedækningsbetingelser   -   Afkom   -   Forventet afkom   -   Foto galleri   -   Ride galleri  -  Video galleri